Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Aula

AULA

 

Aula - din samlede indgang til viden om dit barns skolegang
Aula er en ny digital platform for dialog og samarbejde, som udrulles i hele Danmark, og her er lidt info om hvordan den skal bruges.

Når du bruger Aula første gang, vil du blive bedt om at tage stilling til en række samtykker og tilladelser. Det drejer sig fx om, der må vises billeder af dit barn i Aula (Læs mere om samtykker). Første gang og ved adgang til følsomme oplysninger kan man blive bedt om at bekræfte sin identitet med NemID. Det er god idé at afsætte god tid til første login, da der er meget I skal forholde Jer til.

Find trin-for-trin vejledninger til forældre - også på flere sprog (Gå til vejledninger)


Brugerfladen og funktionerne i AULA

Når du åbner AULA vil det være en anden brugerflade end den, du plejer at have. Den nemmeste måde at blive klogere på Aula, er at se denne video (Gå til Video)

I AULA er klassen dit barn er tilknyttet en ”gruppe” med børn, deres forældre og deres tilknyttede medarbejdere.

Beskeder kontra Opslagstavle

Beskeder er enten personlige eller indeholder vigtig information. Vi forventer at I som forældre tjekker jeres beskeder minimum 2 gange om ugen.

Opslagstavler er til mere uddybende information. Det kan være orienteringer om løst og fast eller af praktisk karakter. Skolen forventer at I holder jer ajour på gruppens opslagstavle.

Kalender

I kalenderen fremgår de begivenheder der er relevante for hver gruppe. I kalenderen kan man også finde skemaer for egne børns klasser på skolen.

Galleri

Når medarbejderne tager billeder af børnene bliver de lagt på Aula i Galleriet. Her kan også ligge videoer og evt. lydfiler. Forældre har ikke adgang til at lægge billeder i galleriet.

Kontaktbog

Aula har ikke en kontaktbog som vi kender det fra Intra. I stedet skal man f.eks. sygemelde sit barn via en fællespostkasse, hvor årgangens medarbejdere får besked, og vil kunne lave den korrekte fraværsregistrering. Har man et barn på fx. 4.årgang skal man sygemelde til Team 4AB (fælles postkasse) i beskedsystemet.


Aula findes også som APP til din mobil
APP kan downloades på Google Play eller APP Store. (Læs mere om APP’en)

I appen kan du slå notifikationer til, så du får adviseringer om opslag, beskeder mm.
 

Opret Uni-login til Aula
For at få adgang til AULA, skal du oprette et Uni-login, som består af et brugernavn og et password, som du skal bruge, hver gang du lokker ind. Login’et bruges også til MinUddannelse.
Vejledningen til oprettelse af UNI-login findes på https://www.hedskole.dk/aula


Sådan får du hjælp
Hvis du oplever problemer med at logge ind, kan du henvende dig til skolens kontor i åbningstiden. Er det uden for skolens åbningstid kan der rettes henvendelse til Den Digitale Hotline. Telefonnummer: 70 20 00 00 Den digitale hotline er åben: Mandag-torsdag kl. 9-20, Fredag kl. 9-17, Søndag kl. 17-20